Tag Archives: UBU

Bæredygtighed: Positive fremtidsforestillinger

Hvordan kan vi få elever i skolen til at tage hånd om fremtiden – med positive forventninger?

Hvordan får man elever til at bearbejde verdens store problemer som fx klimaforandringerne – og samtidig have positive forventninger til fremtiden?

Dette spørgsmål blev behandlet og besvaret – i hvert fald blev der givet ét muligt svar. Læs bare her:

Sammen med et natur/teknikhold og et fysik/kemihold på Læreruddannelsen i Århus deltog jeg i studieåret 11/12 i et større projekt om bæredygtighed. Projektet blev ledet af Dansk Naturvidenskabsformidling og var initieret af Undervisningsministeriet. Projektet hed “UBU Rejsehold”.

I projektet skulle de studerende undervises i bæredygtighed og bæredygtig udvikling, herunder også konkrete koncepter som “Cradle 2 Cradle”. Herefter skulle de studerende undervise nogle elever i skolen i temaer inden for bæredygtighed, hvor det vigtige var et stærkt fokus på at eleverne skulle kunne se handlemuligheder og få tillid til at de faktisk kan gøre noget i forhold til de store globale problemstillinger, fx klimaændringer.

På holdene indkredsede vi bæredygtighed til at være rettet mod “energi”, dels fordi det passede godt med studieordningen (!), og dels fordi det rummer indhold der går direkte fra elevernes hverdag og deres måde at agere på, til de store klimaspørgsmål.

Metoden “tidslinje”. Eleverne indser at de i deres handlinger har valg. Valgene peger i forskellige retninger mod fremtiden, og pointen er at eleverne opdager at de rent faktisk KAN vælge og KAN udøve indflydelse på fremtiden

En effektiv metode til at få eleverne til at reflektere over deres energibehov i netop deres hverdag viste sig at være udarbejdelse af tidslinjer. Hvilket behov for energi (transport, varme, el) kan de finde hos sig selv, hos deres forældre (da de var unge) og hos deres bedsteforældre (da de var unge)? Når de tydelige tendenser viste sig for eleverne fik de anledning til at forestille sig hvilket energibehov deres kommende børnebørn måske har. Ud fra denne fremskrivning blev det tydeligt at verden må ændre sin måde at omgå energi på. Men hvordan? Skal vi bruge mindre af den og måske sænke levestandarden? Næ, siger eleverne, men vi kan måske bruge den bedre. Skal vi bare bruge løs, og så håbe på at nogen i fremtiden finder en god løsning? Næ, det kan vi nok ikke regne med – fremtidige generationer kan jo bare sige det samme!

Brundtlandrapportens definition af bæredygtighed angiver også at vi ikke bare kan lade fremtidige generationer i stikken og blot håbe det bedste. “En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”

I flere af de forløb de studerende gennemførte skulle eleverne herefter ud i virkeligheden og få øje på energien, forbrug og adfærd. Nogle elever talte biler på de store indfaldsveje i Århus. Hvis udviklingen i bilmængden på 50 år er steget med en faktor 10, vil der om 50 år ikke være plads til bilerne, hvis der mængden stiger lige så meget. Her er et virkeligt og visuelt problem for øjnene af eleverne. Vi må gøre noget!

Pige i 4. klasse har “opfundet” en gennemsigtig solecelle der kan bruges som vinduesglas

Andre elever målte energiomsætning på forskellige husholdningsapparater og snakkede om adfærd: bedste måde at koge vand på, tørretumbler eller tørrestativ osv.

Endnu andre elever kom med ideer til hvordan ting i hverdagen kunne ændres så de fremstod mere bæredygtige, fx gennemsigtige solceller som vinduesglas og lamper/ tøj af genbrugsmaterialer. Flere af forløbene havde elementer af innovation – at bruge kendte ting i nye sammenhænge og dermed skabe ny værdi.

I diskussionen om menneskets forhold til naturens ressourcer og dermed også energiressourcer kom en 6. klasse til at diskutere det rimelige i at Qatar ønsker at være vært for VM i fodbold i 2022. Kan man overhovedet spille fodbold i en ørken? Jaja, siger de i Qatar, vi laver da bare stadions med aircondition… Der er jo olie nok! Men måske skal der tænkes i andre energikilder end olie, og det optog klassen. De kom til at arbejde med vindmøller og brændselsceller på baggrund af en fodboldsnak.

Doha Port Stadium. En mulig fremtid, hvis der skal spilles VM i fodbold i Qatar i 2022. Hvor skal energien til at køle stadions ned komme fra, ude midt i ørkenen?

 De studerende har efterfølgende evalueret forløbet i 2 dele. Den første var en fælles evaluering på holdene, hvor de alle tilkendegav at kravet om at de skulle producere og gennemføre undervisningsforløb for elever i skolen (og ikke bare “som-om”-forløb, som de ofte laver) gav projektet meget høj prioritet i deres studie og samtidig gav et enormt udbytte. Deres faglige og fagdidaktiske ideer blev omgående prøvet af og justeret i praksis. Men, da det jo var et forsøgsarbejde var læreruddannelsens struktur ikke gearet til at gennemføre linjefagsundervisningen på denne måde, så det betød reelt en del ekstra arbejde for de studerende. Den nødvendige smidighed til at få tingene til at lykkes måtte udelukkende komme fra de studerende selv.

Den anden del af evalueringen blev foretaget af Kirsten Grube fra Center for Undgomsstudier og religionspædagogik på Københavns Universitet. Hendes evaluering angik i større grad opfyldelse af målene for hele projektet. Hendes evaluering vidner om nogle meget engagerede studerende der har oplevet stor meningsfuldhed i projektet men samtidig ressourceproblemer i form af strukturelle vanskeligheder og manglende tid til fordybelse undervejs. Hel rapporten er offentliggjort og kan findes her:

http://dnf.synkron.com/graphics/DNF/Nyhedsbrev/2012/Nr.%2099%20maj%202012/EvalueringsRapport%20-UBUrejsehold.pdf

Link til evalueringsrapport

I forløbet var grundlitteraturen et hæfte udgivet af undervisningsministeriet, hvor bl.a. Søren Breiting har sat begrebet “Uddannelse for bæredygtighed ” i tale. Samtidig har publikationen også beskrivelser af 4 undervisningsforløb omkring UBU. Publikationen findes på nettet, link: Link til publikation om UBU - baggrundsmateriale for UBU Rejsehold projektet